Anden sæson af "Min sindssygt sunde familie" kører netop nu på TV2. Og det betyder, at vores indbakker flyder over med spørgsmål til familiernes livsstil – og til de påstande, som præsenteres i programmerne. I denne episode af "Detox din hjerne" taler vi om de første tre afsnit af udsendelsen for at vaccinere mod misinformation, beskytte mod burde-tanker og give vores bud på i hvad det betyder for børnene.
Vi kommer blandt andet ind på:
At der ikke findes en klar definition på biohacking – hvorfor begrebet kan udnyttes til salg.
Faldgruberne ved konstant forsøg på effektivisering og optimering af tilværelsen.
At fastediæter ikke er særligt slankende eller sundhedsfremmende
(hør mere i afsnit #27).Overfokus på kostens detaljer og hvad det kan betyde for børn.
Hvorfor det ikke giver mening af spise efter sin blodtype. Vi nævner blandt andet dette studie og dette studie.
Udfordringerne ved at leve gluten-, mælke- og sukkerfrit – og at det ikke gør noget ved autisme. (Se fx dette studie.)
Hvorfor det er en dårlig idé at undgå fluor i tandpasta – og at forsøge at rense luften med røg. (Se fx dette studie af røg fra røgelsespinde, sammenlignet med cigaretrøg.)
Hvad der er af fordele og ulemper ved kalorietælling – og for hvem det kan give mening (samt for hvem det nok ikke gør).
TV2s ansvar for at formidle, at familiernes påstande ikke er fakta, men udtryk for deres egne overbevisninger.