I et debatindlæg i Information 2. januar 2017 [1] argumenterer klinisk diætist Maria Felding og læge Tobias Schmidt Hansen for, at de officielle kostråd burde anbefale en plantebaseret kost. Altså, en kost fri for animalske produkter.
Men er argumenterne baseret på velunderbygget videnskab eller fordrejede fakta?

I debatindlægget er der tre centrale påstande, der er kernen i deres argumentation:

1. Kosten er den største årsag til livsstilssygdomme, såsom hjertekarsygdomme, diabetes og kræft, og samtidig den største årsag til tabte leveår på verdensplan.
2. Det er især kostens indhold af kød og animalsk fedt, der driver disse sygdomme, samt indtaget af salt og sukker og det lave indtag af planter.
3. En plantebaseret (vegansk) kost er unikt sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende.

Den første påstand strider direkte imod det, vi ved om de primære drivkræfter bag udviklingen af livsstilssygdomme (hvorunder jeg synes det er forkert at placere kræft, der i høj grad rammer tilfældigt).

Da de i debatindlægget blandt andet henviser til Verdenssundhedsorganisationen (WHO), kan vi starte med at tage et kig på dennes officielle udgivelser. I rapporten “Global Atlas on cardiovascular diseases prevention and control” [2] fremgår det tydeligt, at tobaksrygning, fysisk inaktivitet og for højt alkoholindtag spiller en større rolle end en sund kost for udviklingen af hjertekarsygdomme.

Type 2 diabetes drives i høj grad af især inaktivitet og svær overvægt, men har derudover også en stor genetisk komponent. Arveligheden er op mod 80 %. Derudover øges risikoen også, hvis man ryger. Selvom svær overvægt er en konsekvens af blandt andet overernæring, kan det ikke tilskrives kostens forskellige komponenter: det afgøres af kalorieoverskud over tid, og dette kan opnås både med og uden kød.

Kræft – der vel at mærke er en kategori af sygdomme, der har forskellige årsager – er heller ikke primært forårsaget af “uhensigtsmæssig kost”. Også her topper rygning listen over kendte årsager, mens stort alkoholindtag og svær overvægt følger efter som primære risikofaktorer.

Grønt er ikke en kur mod cancer

Den anden påstand indeholder nogen sandhed: vi bør spise flere planter – præcis ligesom de officielle kostråd anbefaler. Der er ikke megen tvivl om, at det ville gavne folkesundheden, hvis danskerne kom op på de anbefalede 600 gram frugt og grønt dagligt. Men lad os samtidig lige erkende begrænsningerne ved grøntsagernes evne til at forhindre, at vi dør af kræft:

Der er mange der tror, at grøntsager er kræftens værste fjende. Men frugt- og grøntindtag påvirker ikke risikoen for at dø af cancer nævneværdigt, og effekten på hjertekarsygdomme aftager ved over fem portioner dagligt. Det er konklusionen på en systematisk gennemgang og metaanalyse af prospektive kohortestudier, som i 2014 blev publiceret i det prestigefyldte British Medical Journal [3], og noget nær den bedste evidens vi har for grøntsagers sundhedseffekter.

Men kostens indhold af planter påvirker altså risikoen for hjertekarsygdomme. Vi har allerede fastslået, at kosten ikke er den primære drivkraft, men den spiller dog en rolle. Så hvad er det i kosten, der øger risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme?

Vender vi os igen mod WHO, som forfatterne til debatindlægget bruger som kilde for deres påstande, er der ikke meget fokus på kødet. Faktisk skriver WHO stort set intet om kød i deres faktaark “Healthy Diet”, der senest er opdateret i september 2015 [4]. Det gør de heller ikke i deres skriv om kost, fysisk aktivitet og forebyggelse af kroniske sygdomme (“Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases” [5]), eller i deres faktaark omkring hjertekarsygdomme fra 2016 [6], hvor ordene “meat” og “animal” ikke nævnt én eneste gang.

Ironisk nok, stammer den ene komponent i maden, som har den største negative indvirkning på vores helbred – nemlig industrielle transfedtsyrer – fra planter. Det er også den eneste komponent i kosten, som WHO direkte skriver “[is] not part of a healthy diet”. Det er samtidig det eneste fedtstof, som vi med sikkerhed kan kalde “usundt fedt”, hvorfor det praktisk talt blev gjort ulovligt allerede tilbage i 2004, i Danmark. Fedt fra animalske produkter har ikke nogen entydig negativ sundhedseffekt, da fx indtag af (selv fede) oste ret konsekvent er forbundet med et bedre helbred [7].

Med det på plads, kan vi kigge på påstandene om kød og kræft. For netop kræft bliver nævnt flere gange som en konsekvens af kødindtag, desværre ofte blot med flere påstande, såsom: “animalsk protein er forbundet med øget risiko for kræft, hjertekarsygdom og sukkersyge og dermed slet ikke egnet til et sundt vægttab.”

Der er ikke videnskabeligt grundlag for at udtale, at “animalsk protein” generelt er forbundet med en øget risiko for kræft, hjertekarsygdom eller sukkersyge.

(I hvert fald ikke når der ikke specifikt udpensles, at "er forbundet med" ikke betyder "forårsager" – for det er to vidt forskellige ting, og det ved de færreste lægpersoner.)

At denne årsagssammenhæng skulle være der, er noget mange tror, da påstanden er en central del af en af verdens mest solgte populærbøger om kost: “The China Study”, af T. Colin Campbell.

Bogen er blandt andet baseret på et stort studie på kinesere, der slet ikke var designet til at afdække årsagssammenhænge mellem kost og kræft, samt Campbells egen tidlige forskning i “animalsk protein”, som sidenhen har mødt massiv kritik. (Det kan du læse meget mere om, her.)

Det er altså forkert at insinuere, at “animalsk protein” øger risikoen for kræft, da man slet ikke ser denne sammenhæng for langt de fleste kilder til animalsk protein (kød fra fjerkræ og fisk, samt æg og mælkeprodukter). Der er kun observeret nogen sammenhæng mellem rødt og forarbejdet kød og én type kræft – og dette har sandsynligvis intet med proteinindholdet at gøre, hvorfor “animalsk protein” i sig selv er en ubrugelig kategorisering.

Ingen klar sammenhæng mellem rødt kød og kræft

I debatindlægget appellerer forfatterne til, at de danske kostanbefalinger skal give “ren besked” om, hvordan man bedst forebygger sygdom gennem kosten. Specifikt opfordrer de til en nedprioritering af “animalske produkter” og foreslår at man læner sig meget mere op ad, hvad World Cancer Research Foundation (WCRF) anbefaler. Man hvad siger WRCF egentlig? Jo, de anbefaler netop, at man skal holde sit indtag af rødt kød på under 500g ugentligt [8] – præcis ligesom der står i de officielle kostråd, og dermed den anbefaling, som skribenterne gerne vil have gjort skrappere.

Både WHO og WCRF går dog hårdt efter én type kød: forarbejdet rødt kød. Der er nemlig overbevisende evidens for, at forarbejdet rødt kød øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm. Det var konklusionen på en stor litteraturgennemgang fra sidste år, udarbejdet af WHOs kræftenhed, IARC [9]. Desværre blev resultatet derfra fejlfortolket i diverse medier, og danskerne skulle (igen) være vidne til, at kød blev sammenlignet med cigaretter, da det blev placeret i samme kategori som rygning – en kategori der dog intet fortalte om hvor kræftfremkaldende forarbejdet rødt kød var, men udelukkende noget om, hvor sikker man var på, at det var kræftfremkaldende.

Rent praktisk øger forarbejdet rødt kød den relative risiko for én type kræft med 18% per 50 g indtaget dagligt (svarende til en absolut risikoforøgelse på ca. 1 procentpoint over et helt liv).

Til sammenligning øger cigaretrygning risikoen for lungekræft med 1500-3000% [10].

Denne tydelige sammenhæng var ikke at se med uforarbejdet rødt kød (bøffer, hakkekød, koteletter, etc.), for her kunne en observeret risikoøgning forklares gennem tilfældigheder, bias eller “confounders” – anden adfærd, der ofte følger med et højt kødindtag, såsom rygning, inaktivitet, alkoholoverforbrug og deslige.

I 2015 blev der desuden udgivet en metaanalyse af 27 forskellige studier på indtag af rødt kød og risiko for kræft i tyk- og endetarm, hvori forskerne fandt, at sammenhængen var svag og uden klar dosisafhængighed – to tydelige tegn på fravær af en årsagssammenhæng [11].

Er plantekost sundere?

Debatindlæggets sidste påstand er, at plantekost er unikt sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende. Dette er blot ikke tilfældet. Der er masser af studier der viser, at vegetarer og (nogle) veganere levere længere og sundere liv, men studiernes resultater er kraftigt farvet af disse gruppers generelle sundhedsadfærd, der ligger milevidt højere, end hos gennemsnittet.

Jeg har endnu til gode at se god videnskabelig evidens for, at en vegansk kost er sundere, end en sund og varieret kost – når man vel at mærke frasorterer de åbenlyse negative sundhedseffekter ved den adfærd, der oftest i højere grad følger kødspisere end veganere. Dette overses desværre ofte af de, der er overbeviste om plantekostens ernæringsmæssige overlegenhed.

For nylig var der eksempelvis mange, herunder Maria Felding, der delte et studie [12], der, ifølge hende, konkluderede: "mere animalsk protein øger dødeligheden, mens mere planteprotein nedsætter den". Dette til trods for, at forfatterne til studiet gjorde det meget klart, at denne sammenhæng kun fandtes hos personer, der havde minimum én anden livsstilsfaktor imod dem (rygning, overforbrug af alkohol, overvægt eller svær overvægt, inaktivitet).

Der var altså ingen sammenhæng mellem indtag af kødprotein og dødelighed hos personer, der hverken røg, drak for meget, var fysisk inaktive eller overvægtige.

Som et review med titlen: “Vegetarian diets, low-meat diets and health: a review” fra 2012 konkluderede: helbredsfordelene ved en vegetarisk og vegansk kost er ikke unikke.

Skal kostrådene fraråde animalske produkter?

Konklusionen på deres nu tilbageviste argumenter, var, at de officielle kostråd var forkerte. At de i alt for høj grad tog højde for danskernes nuværende kostvaner og madkultur. Det forekom næsten som om, at debattørerne var forargede over dette, og forsøgte at videregive denne forargelse til læserne.

Men udover, at argumenterne for at skulle anbefale en kødfri plantekost altså ikke holder, er argumenterne for at tage højde for danskernes madkultur, gode.

For er der én ting der trumfer madmæssig perfektion – især på folkesundhedsniveau – er det komplians: Danskernes evne og villighed til rent faktisk at spise efter kostrådene.

Det er svært at ændre spiseadfærd, og det sker i særdeleshed sjældent på baggrund af formaninger. Det vil også sige, at jo sværere det bliver at spise sundt, jo lavere komplians må vi forvente.

Med andre ord: jo mere kostrådene divergerer fra danskernes egentlige kostvaner, jo mindre må vi forvente at de følges.

Jeg mener, at vi som ernæringsfaglige har pligt til at videreformidle videnskaben, uden at fordreje den baseret på egne holdninger.

Jeg mener derudover, at vi, der arbejder med sundhedsfremme, aktivt skal fjerne barrierer for sund adfærd, herunder sunde spisevaner.

Ved at misbruge deres faglighed til at påstå, at vi alle bør leve kun af planter, forbryder Maria Felding og Tobias Schmidt Nielsen sig mod begge disse principper.

For debatindlægget fremføres som var det videnskab, men er det tydeligvis ikke. Det forsøger at argumentere for en “hård linje” mod animalske produkter, men fejler gevaldigt.

Og det er på ingen måde et argument mod ordsproget “alt med måde” (som debattørerne mener), for det holder stadig – i hvert fald for alle andre end de, der ser sort/hvidt på noget så kompleks som ernæringsvidenskab, og aktivt søger at tildele én fødevare skylden, for både sygdom og død.

Vi opfordres allerede fra officiel side til at skære ned på det røde kød og op for indtaget af planter. Det tjener, efter min mening, intet sundhedsmæssigt formål at gå længere ud ad denne tangent.

/fin

PS

Denne artikel handler udelukkende om ernæring og sundhed - ikke om dyreetik, klima eller miljø. Vil du gerne diskutere de tre sidste emner, skal det selvfølgelig stå dig frit for. Det bliver bare et andet sted end her, for det er ikke det der er emnet.

DELTAG I DEBATTEN, HER.

KILDER

https://www.information.dk/debat/2016/12/officielle-kostraad-burde-anbefale-plantebaseret-kost
http://www.who.int/cardiovascular_diseases/publications/atlas_cvd/en/
http://www.bmj.com/content/349/bmj.g4490
http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs394/en/
http://www.who.int/dietphysicalactivity/publications/trs916/summary/en/
http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs317/en/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27882862
http://www.wcrf.org/int/cancer-facts-figures/link-between-lifestyle-cancer-risk/red-processed-meat
http://www.iarc.fr/en/media-centre/iarcnews/pdf/Monographs-Q&A_Vol114.pdf
https://www.cdc.gov/cancer/lung/basic_info/risk_factors.htm
Red Meat and Colorectal Cancer: A Quantitative Update on the State of the Epidemiologic Science; https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25941850
http://jamanetwork.com/journals/jamainternalmedicine/article-abstract/2540540
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22717188