Fedtrige måltider mætter ikke nær så meget per kalorie, som kulhydratrige måltider. Det er den korte konklusion på et nyt studie [1], som du kan læse meget mere om i denne artikel fra Examine.com.
Hver gang jeg skriver om de mange myter om fedende kulhydrater (såsom sidste uges artikel til Politiken) er der en del der skriver:
"Jamen, fedt mætter mere end kulhydrater, derfor taber man sig."
Faktisk er denne indvending én af de hyppigste - kun overgået af:
"Hvordan forklarer du så, at jeg tabte mig X antal kg på LCHF?"
(Sådan her)
Problemet er bare, at der ikke rigtigt er noget der tyder på, at fedt skulle være særligt mættende [2] - i hvert fald ikke når man på måler mæthed per kalorie, som er den mest relevante måde at vurdere det på, i forhold til vægttab. Og med dette nye studie er der endda meget der tyder på, at det forholder sig direkte omvendt.
Studiet var på 65 svært overvægtige personer (m/k), der alle gennemgik to forsøgsdage: én hvor alle måltider var high carb/low fat (HCLF) og én hvor alle måltider var low carb/high fat (LCHF).
Det var altså et såkaldt overkrydsningsstudie, hvor hver deltager agerer sin egen kontrol (sammenlignes med sig selv, i stedet for en anden interventionsgruppe eller en kontrolgruppe).
Overkrydsningsforsøg bruges ofte, når antallet af forsøgsdeltagere er lavt (<20 fx), da det giver mere data per deltager. Med 65 deltagere, var dette ikke et lille interventionsstudie, og med dette overkrydsningsdesign, var der masser af data.
På dagen hvor deltagerne spiste LCHF, udgjorde fedtindtaget 56%, mens kulhydratindtaget udgjorde 30% af kosten. På HCLF-dagen udgjorde fedt 23% og kulhydrat 63,5%.
Proteinindtaget var det samme (13,5%) på begge forsøgsdage, da protein er det mest mættende makronæringsstof [3] og derved ville et forskelligt proteinindtag kunne påvirke resultatet.
Måltiderne var så vidt muligt sensorisk identiske (smagte ens/lige godt), da man ved, at fedtrige fødevarer ofte er velsmagende, hvilket bidrager til overindtag [4].
Udover en fastsat frokostmængde (800 kcal) bestemte deltagerne selv hvor meget de spiste til både måltider og snacks. Alle måltider blev serveret og indtaget på forsøgsstedet og mængderne målt og vejet. Forsøget var altså meget velkontrolleret.
Men hvad viste studiet?
Først og fremmest: På dagen hvor deltagerne spiste LCHF indtog de hele 990 kcal mere, end på dagen hvor de spiste HCLF! På et år, ville et dagligt overskud af den størrelse løbe op i 48 kg fedtvæv.
Men forskerne kiggede ikke kun på kalorier - de kiggede også på mæthed.
Specifikt undersøgte de måltidernes mæthedsscore (satiety score, SQ), der defineredes som faldet i appetit (lysten til at spise) per kalorie indtaget, af et givent måltid. Også her kom HCLF ud som vinderen, med en højere mæthed både lige efter og 2-3 timer efter morgenmaden.
[Vil du granske studiets mange resultater - og i øvrigt læse mere om mæthed - anbefaler jeg, at du læser gennemgangen hos Examine.com.]
Hvad kan vi bruge det til?
På min facebookside blev jeg, efter sidste kritiske indspark om LCHF, spurgt:
"Hvad er det for andre kostråd man kan give og som skulle få endnu flere til at tabe sig? Vel at mærke uden sult."
Det er der heldigvis et par gode bud på - ikke fra modediæternes fortalere, men fra videnskaben. Lad os starte med fordelingen af makronæringsstofferne (fedt, protein og kulhydrat): Skal man rådgive om en kost, der er mere mættende per kalorie, er det ikke et øget fedtindtag der står øverst på listen over tips.
Som dette studie peger på, er det faktisk en dårlig idé for de fleste - og det vil altid være en dårlig idé at kvitte kartoflerne, hvis det er mæthed man søger [5]. Hvorvidt resultaterne fra dette korttidsstudie ville være de samme over dage, uger og måneder, ved vi dog ikke.
Vi ved til gengæld, at et højere proteinindtag mætter bedre, og har en højere termogen effekt (energi brugt på at omsætning) end både kulhydrat og fedt, og det forklarer nok, hvorfor studier generelt viser, at et højere proteinindtag er gavnligt i forhold til appetitregulering, vægttab og risikofaktorer for hjertekarsygdomme [6].
Kilder:
- https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27001260
- https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10721885
- http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/B9780857095435500074
- http://www.andjrnl.org/article/S0002-8223(97)00733-5/abstract
- https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7498104
- https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25926512