Billede af Dan Farrell via Unsplash
Denne blogpost er et supplement til afsnit #14 af podcasten “Slut med forbudt” af Morten Svane og Morten Elsøe. Du kan høre afsnittet her.
“Er jeg kriminel?”
Med de ord fik ung, kvindelige alternativ behandler, manges opmærksomhed. Også min.
Ordene dannede overskriften på et opslag på facebook, hvor hun ytrede sin utilfredshed med, at hun havde fået en bøde for at have brudt loven, da hun udgav en blogpost med titlen: “Kosttilskud mod corona”.
Hun brød loven om anprisninger af kosttilskud. Hendes blogpost kunne nemlig forstås som, at forskellige vitamintilskud kunne forebygge eller behandle både corona og kræft – hvilket der ikke er god evidens for.
Fordi hun samtidig tjente penge, hvis læseren klikkede på links til selvsamme kosttilskud og købte dem, var det en sag for Fødevarestyrelsen.
Blogposten findes ikke længere og facebook-opslaget er ikke længere offentligt, så jeg kan ikke linke til det. Og behandleren har frabedt sig at blive nævnt.
I starten reagerede mange på opslaget med støtte til hende.
Det kan jeg godt forstå.
Opslaget er én lang appel til sympati for “den lille” og det er nemt at sætte sig ind i, hvor nedslående det må være at få en stor bødestraf, når man tjener meget lidt.
Jeg kan faktisk også godt forstå hendes reaktion.
Både fordi hun ikke var bekendt med loven på området (det er dog altid vores eget ansvar at være), og fordi mange andre slipper afsted med lignende anprisninger. Men også på grund af den uddannelsesverden hun kommer fra.
På LinkedIn kunne jeg nemlig se, at hun netop er uddannet indenfor blandt andet naturopati.
Hun videregiver altså kun det, hun har lært, fra en uddannelse, hun selv har betalt mange penge for (55.000 kr.*), afholdt af mennesker, hvis faglighed hun formentlig har stor tillid til – dog også med fortjeneste for øje.
Men naturopati er ikke et videnskabeligt funderet behandlingssystem.
Det er i stedet et sammensurium af pseudovidenskabelige tanker, idéer og metoder, hvis tiltrækningskraft nok ligger i brugen af “sexede” termer, som naturlig, holistisk, selvhelende, detox – og mange andre effektive markedsføringsord, der taler direkte til vores følelser uden egentlig at betyde noget.
Det er en blandet landhandel af overbevisninger, hvis eneste fællestræk synes at være, at det “naturlige” er det bedste. Og så er det derefter til fri fortolkning, hvad der er naturligt og hvad der ikke er – omend der typisk er enighed om, at moderne medicin og vacciner er et onde.
Af uransagelige årsager falder vitamin- og andre kosttilskud også ind under denne kategori, hvorfor de meget ofte er (en del af) løsningen – uanset problemet.
De fleste har lært, at naturligt er godt, selvom der ingen sammenhæng er mellem de to. At vi tror det, gør os nemme at udnytte. Fx opfattes denne pose chips – prydet med adskillige appeller til naturlighed – af mange, som sundere end den klassiske glittede pose.
Her er det måske værd at nævne, at foruden, at “naturlig” ikke kan defineres entydigt, så er der selvfølgelig ingen sammenhæng mellem om noget er naturligt og om det er sundt – selvom den opfattelse er helt central for de fleste alternative tilgange til sundhed.
Sygdom er jo noget, der forekommer ganske naturligt, ligesom det ville være noget mere naturligt, hvis vi døde som 50-årige end som 80-årige.
Naturligt i en sundhedssammenhæng, er altså ikke i sig selv noget, der er værd at stræbe efter. Nej, hvad der er sundt og godt for os kan kun afdækkes med nogen sikkerhed gennem den naturvidenskabelige metode.
Apropos videnskab, så forstår jeg i øvrigt også godt behandlerens tillid til sine læremestre: i deres kommunikation låner de konsekvent troværdighed fra videnskaben, med brug af videnskabeligt lydende ord, teknisk jargon, tal og statistikker.
Ja, de kalder endda uddannelsen for “lægeeksamineret” – og er tydeligt velbevandrede i effektive salgsteknikker.
Det er med andre ord stort set umuligt at gennemskue, at det er uvidenskabeligt, medmindre man er særligt trænet udi at spotte dette.
For mange fremstår det i stedet som “super-videnskabeligt” – berammet som, at lægevidenskaben er forstokket, konservativ, medicinfokuseret og langsom, mens dette er dynamisk, opdateret, helhedsorienteret og moderne.
(Det modsatte er tilfældet, men det er ikke til at vide, hvis man ikke har indgående kendskab til videnskabens verden.)
Dermed er der ikke noget at sige til, at behandlere ikke menter, at hun havde gjort noget forkert.
For som mange andre, med lignende uddannelser, er hun formentlig “indoktrineret” med, at udbydere af konventionelle behandlinger i sundhedsvæsnet er håbløst bagud og ikke forstår kroppen. Det gør man kun – fremstilles det som – hvis man er “holistisk” uddannet.
Det er nemt at blive lokket af ord som “holistisk”, “balance”, “naturlig”, “alignment”, “spirituel”, “helhed” og deslige. Men når ord føles gode, er vi i gang med at træffe beslutninger med følelser snarere end fornuft. Faktum er, at ordene typisk er uden reel betydning. Derfor bruges de ikke i lægevidenskaben, hvor man rent faktisk har et ansvar for folks sundhed.
Denne indbildskhed om egen overlegenhed er helt indbygget i alternative ernæringsuddannelser, der aktivt modsiger meget af det, som fagkundskaben står bag.
Ofte forsøger de at underbygge deres alternative tilgange med videnskabelige artikler, som de dermed mener, at de er bedre kvalificeret til at vurdere kvaliteten af, end fagpersoner systematisk uddannet i netop dette.
Men tilbage til opslaget.
Oprindeligt rakte min interesse ikke længere end til, at jeg muligvis ville dele min begejstring for Fødevarestyrelsens håndhævelse af loven om anprisninger af kosttilskud, i en story på min Instagram-profil.
Jeg havde SLET ikke tænkt, at der var nok i det til en blogpost.
Eller en podcast for den sags skyld.
Men da flere og flere personer gjorde mig opmærksom på, at en række mellemstore Instagram-profiler tog behandleren i forsvar, blev det tydeligt, at hendes skriv ikke blot var en enkeltpersons opfattelse af, at hun burde være undtaget fra loven og al anden udefrakommende “dom” eller kritik.
Nej, det var blot ét, relativt uskyldigt, eksempel på noget meget større.
Og meget mere problematisk.
Bullshit-bevægelsen, der tog feminismen som gidsel
Det viste sig, at behandleren på ingen måde var alene med sine idéer.
Bag hende stod et netværk af kvinder med meget alternative holdninger til sundhed og en stor selvsikkerhed i forhold til disse.**
Det blev mig først bekendt, da jeg for en uges tid siden ganske kort nævnte C-vitaminsagen i min Instagram-story.
Derefter fik jeg private beskeder med links til andre profiler, der tog behandleren i forsvar og beskeder, der fortalte at disse var en del af en gruppering, der – med umiddelbart udgangspunkt i empowering af kvinder – spredte mistillid til sundhedssystemet, vaccinefrygt og konspirationsteorier om 5G og corona.
Afklarende tilføjelse: behandleren, der lavede opslaget om kosttilskud, er efter eget udsagn IKKE tilhænger af vaccinefrygt eller konspirationsteorier om 5G og corona.
Vacciner er en af lægevidenskabens og menneskehedens vigtigste opfindelser. De redder ca. 2 millioner menneskeliv om året og er formentlig det eneste virksomme våben mod corona-pandemien.
Men inden vi kommer til dette (og dermed min oprindelige interesse i at tage emnet op), skal vi lige omkring hvem de er.
Nogle kender dem som “Havfruer”. Andre steder omtales de som “hjertekvinder”.
I denne artikel fra magasinet ATLAS kan du læse uddybende om de positive og negative aspekter af deres mission, så her får du kun lige en kort gennemgang.
Hjertekvinderne taler i udgangspunktet til andre kvinder om deres ret til at “skrue op” for sig selv, stå ved sig selv, sætte grænser, sige fra og ikke lade sig kue.
Det er feminin empowerment, som jeg kun kan støtte helhjertet op om og flere har også skrevet til mig, at de oprindeligt var vilde med deres sårbarhed og sejhed, filterløse feeds og feminine fandenivoldskhed.
Oprindeligt.
For desværre udviklede det sig i retninger, hvor det oprindelige formål synes at være tabt undervejs, hvorfor de, der skrev til mig, også havde vendt dem ryggen.
Som artiklen i ATLAS går i dybden med, blev hjertekvinderne til en hjertebusiness.
Med feminisme som facade, fik de importeret “tænk positivt og bliv rig”-tankengangen fra USA, hvor den i bølger har været enormt indbringende. Altså, for de, der har udbredt idéen.
De største eksempler er filmen og senere bogen “The Secret”, samt Oprah Winfreys lignende påstande om, at man bare skal bede universet om det man vil have, så får man det.
(Sig lige det til alle de børn, der lever i fattigdom i verdens tredje lande…)
Og som en forsker i “forbrugerpsykologi, influencerkultur og interaktionen mellem identitetsdannelse i købsadfærd og spejlingen i andre gennem køb”, skrev til mig på Instagram, sender hjertekvindernes “pengemeditationer” tankerne hen på “pseudokristen fremgangsteologi”.
Altså, kirker, hvor præsten tager penge for at hjælpe andre til at få penge via bøn.
Jeg håber det er åbenlyst, at det primært er præsten, der tjener penge i den forbindelse.
Mange penge, i øvrigt.
Televangelisten, Kenneth Copeland, tjener penge ved at prædike, at andre skal donere penge til ham, som de så vil få hundredefold igen. Han er god for 760 millioner dollars.
Man kan også købe kurser, der sælges med bullshit-markedsføring: Brugen af ord og sætninger, der intet betyder, men som virker dybe, såsom “Byg din hjerte business ud fra din unikke sjæls alignment”***.
Ordet bullshit beskriver, når man går mere op i, om noget lyder fedt (læs: sælger) end om det er sandt.
Og bullshit-befængt markedsføringssprog er centralt i den alternative medicin-verden – som tidligere vist med naturopati som eksempel – men hjertekvinderne tager det til nye højder.
Blandt andet kan man på én af hjertekvindernes hjemmeside købe en serum, der “Indeholder ren magi fra bjergkrystal, ametyst og rosenkvarts” og hvor der påstås om ingredienserne, at “Alle planter har sagt ja til at de var klar til at blive plukkede”***.
Og har man sagt A må man også sige B.
Sagt på en anden måde: har man først accepteret – eller rettere: omfavnet – dette forhold til sandheden og denne måde at tænke på, så er der ikke langt til omfavnelsen af konspirationsteorier og udbredelsen af sundhedsskadelig misinformation (hvilket er årsagen til, at kritisk tænkning er så vigtigt for os alle at lære).
Her er et centralt, men desværre ikke atypisk eksempel, hvor en af disse kvinder efter eget udsagn hellere vil skydes i hovedet end tage en vaccine – og i øvrigt proklamerer, at hun vil brænde 5G-master ned om natten.
I dette tilfælde virker det som om, at det retmæssige, feministiske oprør mod patriarkatets kontrol, er blevet til en modstand mod et ikke nærmere defineret “dem”.
Og det er åbenbart “dem”, der både vil give os vacciner (og dermed stoppe corona-pandemien) og forbedre vores muligheder for digital kommunikation – selvom jeg har svært ved at finde fællestræk mellem de to brancher.
Og det er tilsyneladende imod afsenderens intuition om, hvad der er naturligt og dermed godt for os.
Det er, som du kan læse i denne bog (hvortil jeg har skrevet forordet), et klassisk eksempel på fantasifuld, ikke-gennemtænkt konspirationstænkning, der blandt andet har til formål at få afsenderen til at føle sig betydningsfuld.
Det behov har vi alle.
Men der er hverken samfundssind eller solidaritet at spore i aktiv modstand mod medicin og vacciner og dyrkelse af kvindelighed er ikke en god grund til at sætte den feminine intuition (hvad end det er) op på en piedestal.
Nej, nu er tiden, mere end nogensinde før, til at hylde lægevidenskaben og de forskere, der arbejder utrætteligt på at stoppe en pandemi og redde millioner af mennesker – for uanset kønnet, så er menneskers intuition notorisk elendig til at afdække den objektive virkelighed, som vi for alt i verden skal basere vores sundhedssystem på.
Ligesom Matador-penge kun kan købe Matador-hoteller, kan fantasibehandlinger kun kurere fantasisygdomme.
Rigtige sygdomme kræver rigtige behandlinger.
I disse corona-tider er det vigtigere at forstå end nogensinde. Og derfor var det også godt, at Fødevarestyrelsen ikke vendte den anden kind til, da en alternativ behandler promoverede “kosttilskud mod corona”.
Man kan argumentere for, at det næppe gør skade at tage et C-vitamintilskud.
Problemet er bare, at når man først vender videnskaben ryggen til fordel for egne overbevisninger – og udbreder disse med stor selvsikkerhed til store publikummer – så er der ikke langt fra uskadelige kosttilskud til tanker og adfærd, der på sigt kan slå flere mennesker ihjel end corona-pandemien.
Fra én ekstrem til en anden
Hjertekvindernes kommunikation var et tiltrængt modspil til et samfund, hvor kvinder forventes opføre sig pænt, ikke fylde for meget og ofre egne ambitioner til fordel for familielivet – blandt megen anden undertrykkelse, som de fleste mænd næppe er særligt bevidste om, at kvinder stadig i høj grad oplever.
Men som med så meget andet svingede pendulet for meget ud til den anden side:
Fra den overydmyge og overansvarlige kvinde, der ikke måtte gøre et nummer ud af sig selv, til fuldstændigt fravær af ydmyghed og ansvarlighed.
Netop dette, viste det sig, havde Morten Svane observeret i et stykke tid.
Altså, uansvarligheden, afvisningen af al kritik og personangrebene på alle, der venligt forsøgte at gøre opmærksom på problemer med markedsføringen af alt fra cremer til cannabis-olie.
I de “debatter” blev det tydeligt, at hjertekvinderne generelt abonnerede på den postmoderne idé om, at alle har deres egne sandheder.
“I speak my own truth!”, som de siger.
Som tillæg dertil, opfattes det som forkert – og “grænseoverskridende” – at kommentere kritisk på påstande, som store profiler kommer med, på sociale medier.
Hvis nogen siger dem imod, klandres de for at være imod deres ret til at tale. For at være undertrykkere.
Dette meget belejlige værn mod kritik er i min optik grov udnyttelse af kvinderundertrykkelsens historie og feminismen i sin helhed.
Og ligesom feminismen bruges som facade, synes det mest centrale ord "hjerte” også at have samme rolle. For mens alt pakketeres som kærlighedsudtryk, gemmer ufølsomheden sig lige under overfladen.
Der er intet kærligt i at antyde, at de tusinder af mennesker verden rundt – mødre, fædre, bedsteforældre og børn – der lige nu dør kvælningsdøden som følge af COVID-19, blot er et udtryk for Moder Jords behov for balance.
At det på denne måde er “meningen” og dermed “naturligt” og smukt, som flere hjertekvinder har udtrykt.
Nej, det er tværtimod hjerteløst.
Når du ikke må være uenig er det på tide at smutte
Det er ikke kun udefrakommende kritik, der afvises per automatik.
Ifølge vores kilder, er det decideret farligt at udvise uenighed med hjertekvindernes frontpersoner, der med ret stor tydelighed forsøger at positionere sig selv som moderne guruer, hvis ord ikke må betvivles.
Og dette afsnit (ja, denne blogpost handler stadig om en podcast) handler netop meget om kritik.
Både om at give den, men også om, hvor vigtigt det er at kunne tage imod den. Og ikke mindst: hvor farligt det er at befinde sig i et fællesskab, hvor man ikke må være uenig.
Et fællesskab, hvor du ikke må være dig selv og hvor du hele tiden er bange for at blive smidt ud, udskammet og angrebet, er ikke et rart sted at være.
Det er nærmere undertrykkende.
Mon ikke der findes fællesskaber for kvinder, der rent faktisk bygger dem op – også uden at lukrere på dem med bullshit-markedsføring undervejs?
Men kritik skal selvfølgelig være konstruktiv for at gøre en forskel.
Desværre leveres den oftest på en form, der gør modtageren uimodtagelig. Den leveres måske ikke engang med et ønske om at gøre noget godt, men med et egoistisk ønske om at komme af med frustration.
Morten Svane og jeg er ofte faldet i samme fælde, som de fleste andre gør, når de skal levere en kritik: vi kommer til at fremstå hånlige, nedladende eller karikerende.
Det er den nemmeste form for kritik, men det er langt fra den bedste. Hvis den da overhovedet gør nogen positiv forskel; den har i hvert fald mere tendens til at skabe splid eller forstærke en eksisterende kløft mellem opfattelser og de grupperinger, der følger dem – og måske endda definerer sig selv ved dem.
Derfor valgte vi at gøre to ting, i forbindelse med optagelsen af denne podcast-episode:
1. Vi bad om kritik på forhånd
Både inden og efter optagelse, bad vi kvinder vi kendte om kritik. Og vi var så heldige, at tre selverklærede feministister tilbød at hjælpe os med at forstå nogle flere lag, inden optagelse.
Blandt dem var psykolog med speciale i skam, Krista Bojesen. Hendes fornemmeste opgave var at hjælpe os begge til at se vores blind spots (og dem var der mange af) og privilegier som mænd.
Og så gav hun indsigt i, hvorfor mange kvinder har brug for noget af det, som Hjertekvinderne tilbyder.
Krista og en anden lyttede også hele afsnittet igennem for, om det havde nogen værdi. Begge vurderede, at det skulle sendes. Stort tak til begge to.
2. Vi gjorde alt hvad vi kunne for at kritisere med kærlighed.
I bogen “Intuition Pumps and Other Tools for Thinking” giver filosof, Daniel Dennett, et bud på den bedste måde at give kritik på.
Egentlig stammer den fra psykolog og spilteoretiker, Anatol Rapoport. Her får du den på listeform (hugget fra denne artikel):
I dette afsnit af Slut med forbudt sigter vi efter netop denne kritk.
Og det er særligt nødvendigt, da vi på mange måder rent faktisk har for ringe forståelse for, hvorfor et feministisk oprør er nødvendigt, til rent faktisk at blande os.
Men nogle skal blande sig.
For der er noget, der er gået fri for kritik, som ikke bør gå fri for det.
Da vi var færdige, syntes jeg dog stadig, at der manglede en del, før vi havde behandlet emnet med behørig respekt og ansvarlighed. Og det blev så til denne blogpost, som du nu er kommet igennem.
Da blogpost og podcast dermed supplerer hinanden, håber jeg, at du vil høre sidstnævnte nu.
Du finder links til afspilning, herunder.
/Morten Elsøe
*Jeg linker ikke til uddannelsens side, da jeg ikke vil bringe trafik dertil.
**Her er det værd at indskyde, at der ikke er nogen sammenhæng mellem, hvor sikre nogen er på det de tror på, og hvor sandsynligt det er, at det er sandt.
***Direkte citat fra en side, jeg ikke ønsker at give opmærksomhed.