#25 Smørkaffe, aktivt kul og crossfit: sundt eller sindssygt?

Min sindssygt sunde familie

TV2-programmet “Min sindssygt sunde familie” har skabt en del diskussion. Og det er nok i virkeligheden formålet med programmet. For hvor går grænsen mellem, hvad der er sundt og hvad der er “sindssygt” egentlig? I denne episode af Detox din hjerne forsøger Anne Gaardmand og Morten Elsøe at “debriefe” dig, der har set programmet. Vi kommer blandt andet ind på:

  • Fordele og ulemper ved LCHF, “keto” og “bulletproof kaffe”.

  • Om det er en god idé at spise fløde med mandler til morgenmad.

  • Om en “nulsukker-politik” er den bedste måde at beskytte sine børn mod Det Fedmefremmende Samfund.

  • Udrensning som koncept og effekten af at drikke aktivt kul, i et forsøg på at blive sundere.

  • Hvordan man giver sine børn et godt forhold til sport, så de forbliver fysisk aktive resten af deres liv.

I udsendelsen kommer vi med en række påstande og henvisninger. Her er nogle af dem (skriv til a@mortenelsoe.dk, hvis du hører en påstand, som du mangler dokumentation for):

De Officielle Kostråd; kostråd nr. 1

Danskernes kostvaner 2017

Unge kvinder får for lidt jern

Optageligheden af jern fra grøntsager er lavere end for jern fra animalske produkter

Danskerne får omkring 60% af sin calcium fra mælk og mejeriprodukter

Kristian Bradsteds facebook-opslag om programmet, med fokus på at etablere et godt forhold til træning hos børn

Klik på links herunder for at høre podcasten via:
Spotify
Streaming
iTunes/Podcast-appen