De officielle kostråd er ikke evidensbaserede. Faktisk er de direkte usunde. Det er essensen af, hvad en kostvejleder i går påstod i en kronik i Jyllands Posten [1]. Kronikken var bl.a. en respons på, at 51% af danskerne (ifølge en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen [2]) nu er overvægtige. Men kan man med det in mente konkludere som kronikøren gør?
Nej, overhovedet ikke.
At kostrådene er evidensbaserede er ikke til diskussion. Faktisk skriver kronikøren det selv i sin kronik, hvilket undergraver hendes egen påstand. Evidensen foreligger nemlig i publikationen "Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet", DTU, 2013 [3].
Vil man forstå grundlaget endnu bedre er også "Nordic Nutrition Recommendations", senest udgivet i 2012, frit tilgængelig for download og kritisk granskning [4].
Dette evidensgrundlag kan vi naturligvis diskutere sagligt, men i stedet for at gøre dette, afskriver kronikøren blot hele rapporten, fordi nogle af personerne bag har (eller har haft) "forbindelser til fødevareindustrien ... eller medicinalindustrien."
Denne automatreaktion er desværre tidstypisk og bruges, når man ikke evner at argumentere sagligt.
Det er endnu et eksempel på, at man i stedet går efter afsenderen – og i øvrigt taler til folks anti-autoritære følelser og tendens til konspirationsteoretiseren – for på den måde at finde opbakning.
Som jeg tidligere har skrevet [5] om typiske forskelle på de, der har ret og de, der tager fejl i sundhedsdebatten:
- De, der har fakta på deres side, bruger fakta som argumenter.
- De, der ikke har fakta på deres side, taler udenom (typisk med personangreb, stråmandsargumentation og "whataboutery").
- Personangreb er altid et tegn på, at man er løbet tør for argumenter.
- Er man løbet tør for argumenter, tager man sandsynligvis fejl.
- Er det nødvendigt at afskrive hele ekspertstanden for at kunne have ret, tager man sandsynligvis fejl.
Kronikørens påstand om, at kostrådene ikke er evidensbaserede er altså ikke bare misvisende: den er fuldstændig forkert og underbygges ikke med ét eneste logisk argument.
Men hvad med påstanden om, at kostrådene er decideret usunde?
Også her er der en grel fejlslutning på spil.
At påstå, at kostrådene er årsagen til problemet, er useriøst, ulogisk og vigtigst af alt: fuldstændig uunderbygget.
For kun hvis vi så, at jo mere man spiste efter kostrådene, jo mere overvægtig var man, kunne vi konkludere således.
Det er bare ikke tilfældet.
Ikke alene ved vi, at danskerne IKKE spiser efter kostrådene, hvorfor det er meningsløst at give kostrådene skylden for noget som helst. Vi kan også sige med meget stor sikkerhed, at fulgte vi allesammen kostråd nr. 1 – Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv – ville ingen være overvægtige.
At dette så alligevel er sket, handler hverken om, at kostrådene er forkert eller mangler opbakkende evidens. Det handler om, at mange ikke har været i stand til at omsætte det kostråd til adfærd i et fedmefremmende samfund.
Og det er der ikke noget at sige til.
For her er jeg enig med kronikøren: skal fedmekurven knækkes, handler det om strukturelle ændringer i samfundet. De ændringer, der på under to generationer har skabt en fedmeepidemi i Vesten, skal simpelthen rulles tilbage.
Men dette har intet med kostrådene at gøre, hvorfor det er lige dele ærgerligt og sigende om kronikørens indsigt på ernæringsområdet, at hun vælger disse som syndebuk.
Resten af kronikken er hvad man desværre kunne forvente: én lang appel til de "alternative eksperter", der tilfældigvis mener det samme som kronikøren. "Eksperter", som kronikøren måske har set sig lun på, men hvis påstande gang på gang punkteres, sagligt, af reelle fagpersoner [6, 7].
Kronikørens generelle fokus og valg af opbakkende "eksperter", er for mig let genkendeligt: Det var det, vi i fællesskab var enige om, dengang jeg var en fast del af det danske Stenalderkost-community.
Eksempelvis gengiver kronikøren en madmyte, der især er at finde i Stenalderkost- og LCHF-kredse:
"Kostrådene tager afsæt i den amerikanske forsker Ancel Keys’ resultater fra 'the Seven Countries Study' fra 1961."
Mens det er rigtigt, at moderne ernæringsforskning stort set startede med Ancel Keys' forskning i sammenhænge mellem fedt og hjertekarsygdomme, er det demonstrérbart forkert, at denne forskning spiller en særlig rolle i nutidens kostråd.
Det kunne jeg skrive meget mere om, men faktisk var det emnet for Morten Svanes og min seneste podcast, så jeg vil spare dig for mere læsestof nu😉
For selvom det er for sent at gøre denne lange historie kort, kan det måske lade sig gøre med en konklusion:
Den største fejl, der gang på gang gentages i ernæringsdebatten, er at stirre sig blind på én skyldner. Én årsag til det hele. Det var fejlen bag fedtforskrækkelsen, ligesom det er fejlen bag den nuværende kulhydratforskrækkelse.
Men det er også fejlen bag denne kronik.
Vogt dig for forsimplinger og gode historier. Som den dygtige Dr. Ben Goldacre siger:
"I think you'll find it's a bit more complicated than that."
/Morten Elsøe
Kilder:
- https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10410255/der-er-ingen-videnskabelig-evidens-bag-danske-kostraad/
- https://www.regeringen.dk/media/4960/nationale_sundhedsprofil.pdf
- http://www.food.dtu.dk/-/media/Institutter/Foedevareinstituttet/Publikationer/Pub-2013/Rapport-Evidensgrundlaget_for_danske_raad_om_kost_og_fysisk_aktivitet.ashx
- https://www.norden.org/en/theme/former-themes/themes-2016/nordic-nutrition-recommendation/nordic-nutrition-recommendations-2012
- http://www.mortenelsoe.com/blog/korrupteeksperter
- http://www.stephanguyenet.com/bad-sugar-or-bad-journalism-an-expert-review-of-the-case-against-sugar/
- https://www.registercitizen.com/opinion/article/Dr-David-Katz-Preventive-Medicine-Diet-and-11964154.php