Fødevarer kan ikke i sig selv være usunde. At kategorisere mad som enten sundt eller usundt, er slet og ret forkert og det har faktisk konsekvenser - det skaber store misforståelser, gør os stressede og fjerner fokus fra det der er vigtigt. Det er grundlaget for et generelt usundt forhold til mad og en af hovedårsagerne til, at du tager på igen efter du har tabt dig. Men hvordan kan det være? Og hvad skal vi så gøre?
The dose makes the poison
En påstand om at noget er enten sundt eller usundt, er absolut. Den tager ikke højde for mængde eller kontekst. Og sådan er virkeligheden altså ikke. Du finder eksempelvis ikke en lærebog i ernæring, der er opdelt i sund og usund mad – her skrives der om korrelationer mellem bestemte kostmønstre og risiko for sygdom.
Hvad vi ved om mad i forhold til sundhed, er, at hvis du spiser meget af nogle ting – fx slik, chips og junkfood – så øger det din risiko for sygdom og tidlig død, mens hvis du spiser meget af andre ting – fx grøntsager – så sænker det din risiko for sygdom og tidlig død. Én sodavand ødelægger altså dit helbred i ligeså høj grad, som én salat gør dig sund.
Der findes altså ikke fødevarer der er usunde i alle ”koncentrationer” (allergier undtaget), men der findes usund adfærd og især usunde vaner. Det er handlinger, som man gør igen og igen og som på sigt gør kroppen usund. Det kan fx være at spise alt for meget af de fødevarer der gør dig usund når de indtages i store mængder, eller for få af de fødevarer, du helst skulle have meget af. Det er adfærden – ikke fødevarerne selv – der er henholdsvis sund eller usund (eller alle steder midt i mellem).
I virkeligheden kan alle fødevarer være både sunde og usunde – det afhænger af mængderne. Når vi ignorerer denne fuldstændigt centrale detalje, skaber det forvirring, frustrationer og sundhedsmæssig apati. Er kaffe sundt eller usundt? Det er sundt hvis du drikker 2-4 kopper kaffe dagligt, mens det er mindre sundt at drikke mere. Og hvad med salt? Det giver forhøjet blodtryk og dræber masser af mennesker årligt – og uden det ville du dø, efter et kort liv med smagløs mad. Det hele afhænger af mængderne. Så i stedet for at prøve at finde ud af hvad der er sundt eller usundt, kunne man måske prøve at finde ud af, hvad man med fordel kunne spise mere af, og hvad man med fordel kunne skære ned på.
Men har vi ikke brug for denne forsimpling, så vi nemmere kan træffe de sundere valg? Nej. For som du kan læse herunder, er det ikke kun sprogmæssig flueknepperi. Vores binære opdeling af mad, har faktisk store konsekvenser. Ja, måske er det en af hovedårsagerne til, at det kan være så svært at være sund.
Er croissanter usunde?
For nylig fortalte en klient, at hele hendes dag var ødelagt, hvis hun startede den med en croissant. En croissant til morgenmad var i hendes øjne så usundt, at hun umuligt kunne rette op på det igen. Hun fik dårlig samvittighed mens hun spiste den, og i særdelshed efter og det betød for hende, at der ikke var noget formål med at prøve at spise sundt resten af dagen. For hende blev det en selvopfyldende profeti: croissanten blev først rigtig usund, i det øjeblik hun besluttede sig for, at den var det.
Der findes mange ting der er bedre at spise til morgenmad, end en croissant. Men det spænder kun rigtigt ben for din sundhed, hvis du tror den i sig selv er usund - og at du ikke kan rette op på det igen.
Dette er ikke et enkeltstående tilfælde. Tværtimod.
Mine erfaringer med klienter og kursister peger på, at rigtig mange – især kvinder – kan nikke genkendende til denne situation. Forskningsresultater viser også, at én af hovedårsagerne til at de fleste tager på igen efter en slankekur, er at denne skarpe opdeling af maden i sundt/usundt eller tilladt/forbudt. Det fører til restriktioner, cravings og overspisning.
Denne todeling, eller dikotomi, som det også hedder, giver anledning til den meget skadelige ”alt-eller-intet”-tankegang, der gør det næsten umuligt at holde den sunde linje. Det ødelægger i høj grad evnen til selvregulering – man bliver til ét stort selvbedrag og mister hæmningerne og evnen til at træffe gode beslutninger om sin kost,. Dette er grundigt beskrevet i bogen ”Handbook of Self-Regulation” (som ironisk nok er på over 600 sider), hvor der henvises til talrige sindrige studier på området (dem kan du læse mere om her). Disse understreger, at et ufleksibelt, todelt syn på mad, spænder ben for selvkontrollen og medfører ukontrollabel overspisning.
Er du også forvirret?
Kravet om opdeling i sundt eller usundt betyder også, at alle nuancer tabes, når ernæringsviden skal formidles i medierne. Det er medvirkende årsag til, at der er så stor forvirring omkring hvad der er sundt og hvad der ikke er. Denne sundhedsforvirring medfører tvivl om selv de simpleste kostråd – det fører simpelthen til, at folk bliver i tvivl om hvorvidt grøntsager og motion overhovedet er sundt. Og det er i dén grad usundt.
Sundhedsforvirringen fodres i øvrigt ivrigt på de sociale medier, som i dag er blevet en slags autoritet på sundhedsområdet. Her "konkurreres" der nærmest på sundhed, og i takt med at flere og flere ting bliver fordømt (ja, her tænker jeg BÅDE på fedt, kulhydrater, sukker, gluten, kunstige sødemidler, ikke-økologi og meget, meget andet), stiger sandsynligheden for, at tilskuerne til denne fejlagtige forestilling, giver op.
Det kan du i øvrigt høre meget mere om til Morten Svanes og mit foredrag -- #SUNDHED -- i København d. 17/6 kl. 19:30. Læs mere og køb billet, her.
Hvad skal vi gøre i stedet?
Du ved godt at du skal spise flere grøntsager, hvis du gerne vil være sund. Du ved nok også godt, at slik foran fjerneren hver aften, eller den daglige cola nok ikke gør noget godt for dit helbred. Spørgsmålet er altså ikke “hvad”, men “hvordan” – og ét af svarende på hvordan det bliver nemmere at spise sundere, er, at give slip på denne dikotomi. Så kan du sige farvel til madfrygten og den dertilhørende dårlige samvittighed. Det giver overskud til at skabe sunde vaner, og det er netop sunde vaner – ikke om du spiser en croissant til morgenmad en enkelt dag – der gør forskellen i længden.