Morten Elsøe

View Original

#26 Grillhygge, isvafler og rosé. En sommerguide til balancen mellem at “give slip” og “gå glip”.

Foto af Jean Balzan fra Pexels

Sommeren er over os og snart er der ferie for de fleste. Men ligesom med juleferien, byder sommerferien på flere fristelser end normalt. Hvordan du reagerer på disse kan have stor betydning for din vægt – og dermed for, hvad der kommer af bekymringer og eventuelt kure efter ferien. Der er to klassiske reaktioner på ferie:

  1. Giv slip! Her dropper du alle tanker om mådehold, fravalg og fornuft.

  2. Gå glip! Her vender du ryggen til hyggen, melder dig ud af fællesskabet og holder dig på dydens smalle sti.

Heldigvis findes der en mellemvej. Hvordan den ser ud kan du høre meget mere om i denne episode af “Detox din hjerne”, hvor vi kommer med konkrete tips til, hvordan du kan få mindre mad, men mere nydelse – og endda kan opleve mere af den frihed, der er temaet for ferietiden.

Vi kommer blandt andet ind på:

  • Hvordan du gør sommerens fristelser – fx is og koldskål – mindre fristende (uden at ødelægge dem!).

  • Hvilke tilladende tanker, der typisk styrer os til at overspise – og hvorfor de ikke giver mening.

  • Hvordan du får mest muligt ud af all inclusive-buffeter – uden at overspise.

  • Hvordan du generelt kan spise mindre end du plejer uden at føle dig snydt.

  • Hvorfor det giver mening at blive en “madsnob”, der aldrig spiser noget, uden at have lyst.

Klik på links herunder for at høre podcasten via:
Spotify
Streaming
iTunes/Podcast-appen