Juleferien er slut og et nyt år skal startes på den bedst mulige måde. For mange betyder dette, at det er tid til en “detox” - en alternativ afgiftning af, hvad man skulle have ophobet af skidt og møg, især i forbindelse med julemånedens sukkerfyldte ædegilder. Men hele idéen om, at vi kan (og skal) “detoxe”, “cleanse” eller “udrense”, er baseret på tre store misforståelser:

1. At vi ophober toksiner (fra maden, miljøet og kroppens egne processer).
2. At vi ikke selv kan udrense disse toksiner.
3. At vi hjælper kroppen med at udrense toksiner gennem en særlig kost – ofte én bestående hovedsageligt af juices - eller med hjælp fra særlige fødevarer, drikkevarer eller kosttilskud.

Derudover er der også blevet lavet en kobling mellem afgiftning og vægttab: ophobede toksiner påstås at være årsagen til overvægt, hvorfor en udrensning af disse skulle medføre, at man taber sig.

Men kan det nu også passe?

Var vi generelt rationelt tænkende væsener, ville det ikke være nogens opgave at modbevise disse tre påstande. For sælgerne af detox-diæter og “udrensende” kosttilskud og lignende produkter fremlægger ikke skyggen af evidens for deres påstande, og vi burde ikke tro på påstande, der ikke er velunderbyggede. Men det gør vi. I høj grad endda. Især i januar måned (og især hvis desperationen for at tabe nogle kg er stor).

Heldigvis har forskellige forskere forsøgt at undersøge, hvad der er af evidens for de mange påstande fra den alternative sundhedsindustri (jo, det er i allerhøjeste grad en industri).

I 2012 udkom eksempelvis en videnskabelig artikel [1], af Professor i alternativ behandling, Edzard Ernst, med titlen “Alternative detox”, hvori det konkluderes:

“[A]lternativ detox er biologisk ikke plausibelt og ikke bevist klinisk. Vi bør advare vores patienter imod brugen af det.”

Eller som han udtalte til The Guardian  (her oversat til vores bog, hvorfra dette er et uddrag):

Allerede i 1997 var der dog andre videnskabsfolk, der råbte vagt i gevær [2]. Dengang var det i forbindelse med en undersøgelse af den stadig populære og helt og aldeles uvirksomme detox-metode: tarmskylninger (som Lene Hansson var med til at gøre populær i Tv-programmerne “Du er, hvad du spiser” (nej, det er du ikke)).

Allerede i artiklens overskrift kalder de dette - og selve teorien om, at vi langsomt forgifter os selv - for “ignorancens triumf over videnskaben”. En triumf der desværre forekommer igen og igen, fordi alternative påstande bare lyder bedre end velunderbygget videnskab.

Senest i december 2014 udkom en kritisk gennemgang [3] af evidensen for, at detox-diæter skulle have en reel afgiftende effekt og skulle kunne medføre et vægttab hos overvægtige. 

Studiets konklusion var klar: “Der er ingen overbevisende evidens for brugen af detox-diæter til vægtregulering eller fjernelse af toksiner”.

Kort fortalt: detox-konceptet er det pure opspind.

Idéen om, at du kan skylle hele systemet fri for opfundne urenheder og derved opnå nye niveauer af kropslig kunnen, er pseudovidenskabeligt svindel, opfundet for at tjene penge på dig. 

Vi ophober ikke potentielle giftstoffer i kroppen i nævneværdig grad. Den lille ophobning af miljøgifte, der forekommer, findes i kroppens fedtvæv og frigives først, hvis dette fedtvæv mobiliseres i forbindelse med et vægttab* – ikke som følge af indtag af særlige plantekomponenter. 

Og hvad der er mere relevant i forhold til den madfrygt, der synes at være central for tidens kosttrends: din mad forgifter dig ikke.

"Tilsætningsstoffer", "E-numre", "kemikalier" og andet vi har lært at frygte, udgør ikke en sundhedsrisiko.

De er ikke "toxiner", de forårsager ikke sygdom og de ophobes ikke i kroppen. 

Vi har altså hverken lagre af “toksiner” i kroppen eller et nævneværdigt indhold i blodet, blandt andet fordi vi selv er i stand til at afgifte. Dette foregår hovedsageligt i leveren, hvis primære funktion er netop dette [4], i nyrerne (i forbindelse med produktion af urin) samt i lungerne - og i mindre grad i andre systemer.

Sælgere af detox-kure kan generelt heller ikke fortælle meget om, hvilke toksiner der skulle være ophobet, eller hvordan deres produkter skulle kunne udrense dem [5]. De appellerer udelukkende til andres frygt for gifte og ønske om renlighed – to stærke drivkræfter bag salg af bullshit. 

Der er desuden intet, der taler for, at en juicekur – eller nogen som helst anden, restriktiv kur – skulle have den mindste udrensende effekt på noget som helst.

Det er intet andet end ukvalificeret gætværk, når detox-sælgerne påstår, at særlige fødevarer har disse evner. For det er enten ikke blevet testet, eller også er det blevet modbevist. 

Tværtimod må man antage, at en sund og varieret kost er det, der bedst understøtter kroppens organsystemer, herunder også dem der sørger for, at vi selv i er i stand til at komme af med stoffer, der ville være giftige for os at ophobe i kroppen.

Omvendt er der faktisk god evidens for, at en proteinfattig lavkaloriediæt (som en juice-detox ofte er) fjerner én ting, som vi meget nødigt vil miste: muskelmasse [6]. 

For at parafrasere fra gennengangen af detox-diæter fra Examine.com:

Akut forgiftning er en medicinsk nødsituation og kronisk forgiftning håndteres bedst af en velnæret krop - ikke en krop, der er svækket af en juicediæt.

Foruden juice og særlig te-produkter, promoveres også et stort indtag af vand ofte som “udrensende”. Dette kan faktisk siges at være sandt; desværre er det ikke toksiner, men derimod elektrolytter det udrenser. Derfor er adskillige mennesker faktisk døde af et overindtag af vand, hvilket - ironisk nok - kaldes vandforgiftning [7]. 

Centralt for den bugnende detox-industri, er forbrugernes selvopfattede behov for en udrensning. Hvordan dette er opstået - og ikke mindst hvordan det holdes i gang - kan du læse meget mere om, her.

I mellemtiden håber jeg blot, at du vil genoverveje dine detox-planer. 

For mens en detox ikke udrenser noget som helst i din krop, renser den med garanti din konto for kontanter. 

*Faktisk er det kun i forbindelse med vægttab, at disse stoffer kan forekomme i store nok koncentrationer i blodet, til at kunne have en reel toksisk effekt [8], hvilket i øvrigt kan være med til at forklare, hvorfor overvægtige ældre lever længere end normalvægtige: vægttab er i sig selv skadeligt, mens fedtvæv er et relativt sikkert sted at lagre fedtopløselige miljøgifte [9]. Miljøgiftene falder under kategorien persisterende organiske forurenere (eng. Persistent Organic Pollutants, POPs) - stoffer, der i dag enten er ulovlige at bruge, eller kraftigt regulerede, og som man derfor må forvente at finde meget mindre af i fedtvævet hos yngre generationer. 

KILDER

1. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22297655
2. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9252839
3. http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/jhn.12286/abstract
4. https://en.wikipedia.org/wiki/Liver
5. http://archive.senseaboutscience.org/pages/debunking-detox.html
6. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18810296
7. https://en.wikipedia.org/wiki/Water_intoxication#Notable_cases
8. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20820170
9. http://www.nature.com/ijo/journal/v36/n9/full/ijo2011187a.html