Nej. Så kort kan det siges, men det er desværre det modsatte postulat der pt. florerer i verdenspressen. Den britiske avis The Telegraph udgav i går en artikel på deres hjemmeside, hvor et højt proteinindtag blev kaldt ligeså kræftfremkaldende som rygning. Især kød blev (igen, igen, igen) syndebukken i sygdomssnakken. Artiklen var baseret på en videnskabelig publikation der ved første øjekast fortæller noget lidt mindre iøjnefaldende: amerikanske mænd og kvinder mellem 50 og 65 år, der selv mener at de spiser meget kød, har en betragteligt forøget risiko for at dø (især af kræft) i løbet af de følgende par årtier. Derudover beretter studiet om, at det til gengæld er en rigtig god idé at spise meget protein når man er ældre:

Blandt de der var over 65 da spørgeskemaet blev besvaret, havde de største kødelskere 28% LAVERE risiko for at dø indenfor den målte periode! De havde desuden en 60% lavere risiko for at dø af kræft.

Generelt fortæller studiet en ikke helt så dramatisk historie, som medierne gør:

”...we found that high and moderate protein consumption were positively associated with diabetes-related mortality, but not associated with all-cause, CVD [cardiovascular disease], or cancer mortality when subjects at all the ages above 50 were considered.”

Der er altså overordnet set ikke en forøget risiko for at dø i nær fremtid, hverken af hjertekarsygdomme, kræft eller alle andre årsager, hvis man spiser meget protein og er over 50 år. Knap så sensationelt, ikke?

Men er der alligevel en regulær årsagssammenhæng mellem kødindtag og kræft i folk mellem 50 og 65 år, som dette studie indikerer? Kloge mennesker (ud fra min vurdering) mener, at studier som disse er et godt eksempel på, hvordan såkaldte confounders kan bibringe fejlagtige konklusioner. Confounderen i forbindelse med kødindtag kunne være, at folk der indrømmer at de spiser meget kød, som oftest også lever usundere generelt. Desuden, og dette er nok endnu vigtigere, er data omkring kødindtag ekstrapoleret ud fra et spørgeskema hvor alskens kødprodukter (hotdogs, bacon, kødsovs, pølser, færdigretter, røgprodukter, etc.) også registreres som kød - en problematik jeg har været omkring tidligere. Det er i den sammenhæng pudsigt, at man ikke finder en negativ sammenhæng mellem kødindtag og kræft (eller andre sygdomme og død) i asiatiske lande, hvilket antyder at det er hvad amerikanske kødelskere ellers gør og spiser der øger deres sygdomsrisiko. Måske spiser amerikanere der er over 65 kød på en anden måde (hjemmelavet) end dem under? Det kan der gisnes meget om – vigtigere er det i første omgang at forstå at studiet her intet fortæller om risici forbundet med højt kød-/proteinindtag, hvis man:

• Er under 50 år gammel.
• Benytter det som led i en vægttabsstrategi, for at bibeholde muskelvæv og undgå for stor sult. 
• Kombinerer det med styrketræning i et forsøg på at opbygge muskler (hvorved man må antages at have et højere aktivitetsniveau end normalen).
• Generelt kun spiser uforarbejdet kød.
• Foruden kød, spiser mange grøntsager.

Men jeg kan lige nu høre i radioavisen på DR, at disse vigtige pointer ikke har sneget sig med i afdækningen. Og det er ærgerligt, for vi har brug for den nuancerede debat så vi ikke bare ekstrapolerer, ud fra ét studie, at et stykke uforarbejdet kylling/gris/ko/fisk skulle være sammenligneligt med en pakke cigaretter. Det er i mine øjne vanvittigt og har i værste fald den konsekvens, at folk tager cigaretter mindre seriøst - og dét ville være ganske forfærdeligt for folkesundheden.